Første­hjælpskursus

Tag dit færdselsrelaterede førstehjælpskursus hos Wisth Køreskole

Færdselsrelateret førstehjælpskursus

Vidste du, at det er et krav at bestå et 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus, før du kan få dit kørekort? Faktisk skal kurset være gennemført allerede inden, du tager teoriprøven. Hos Wisth Køreskole gør vi det nemt for dig ved at tilbyde kurset i vores egne lyse lokaler i midten af Middelfart.

Vores førstehjælpskursus afholdes altid i samarbejde med 1st Aid, der er specialister inden for færdselsrelateret førstehjælp. 1st Aid er ejet og drevet af Autoriserede Ambulancereddere. Det betyder også, at du bliver undervist af en aktiv og autoriseret ambulanceredder, der har mange erfaringer og oplevelser fra det virkelige liv, som du kan lære af.

Kurset er i øvrigt ikke kun for vores egne elever. Alle er velkomne, så kontakt os endelig, hvis du har brug for et førstehjælpskursus i forbindelse med dit kørekort.

Tilmeld dig et hold i dag

Solid teori og realistiske øvelser

Vores førstehjælpskursus til kørekort er baseret på den seneste viden og det nyeste udstyr. Alle instruktører er certificerede og godkendte af Dansk Førstehjælpsråd. På kurset lærer du blandt andet om:

  • Hvordan man forebygger ulykker
  • Forhold ved trafik- og færdselsrelaterede ulykker
  • Førstehjælpens 4 hovedpunkter
  • Nødflytning
  • Hjerte-lungeredning (HLR)
  • Brug af hjertestarter (AED)
  • Livreddende førstehjælp
  • ABC og den livsvigtige ilttransport
  • Alarmering
  • Psykisk førstehjælp
  • Hvordan fart og energi påvirker os ved ulykker
  • Øvelse med færdselsuheld

Vi går meget op i at gøre undervisningen spændende og lærerig gennem en blanding af leg, læring og realistiske øvelser, som minder om de situationer, du kan møde ude i trafikken. På den måde lærer du nemlig ikke kun teorien, men også hvordan den direkte kan overføres til din hverdag, hvis uheldet er ude.

Klar til at høre mere?

Prisen på kurset er 600 kr. og inkluderer også frokost i form af pizza og drikkelse. Der afholdes desuden en konkurrence med en lækker præmie, og når kurset er gennemført, modtager du et certificeret førstehjælpsbevis via Dansk Førstehjælpsråd, som er gyldigt, når du skal have dit kørekort.

Er du klar til at komme i gang? Kontakt os ved at ringe på 53 34 54 56, skrive til kontakt@xn--wisthkreskole-gnb.dk eller meld dig til vores holdstart.

Hvad siger vores elever?

Gule stjernerFlemming laver super dygtige bilister
Flemming er en knalddygtig kørelærer, der formår at banke ualmindeligt meget fornuft i hovedet på dig, samtidig med at hver lektion føles hyggelig og sjov – han er ham læreren, som man husker flere år efter som dén der hygge-type, der lærte dig alt du skulle bruge og mere til. Flemming laver super dygtige bilister – hvis jeg selv skulle sige det😉

Gule stjernerkan bestemt anbefale at tage dit kort hos ham
Jeg har tideliger haft Flemming som køre lære og kan bestemt anbefale at tage dit kort hos ham.
Han er god til at gøre undervisning underholdende og intrasant, der udover er han meget opmærksom på hans elever og gør en stærk indsats i at fange dig hvor du halter, så du har en bedre chance for at bestå i første forsøg. 10/10

Gule stjernerAlt i alt en kæmpe anbefaling
Mega god oplevelse at tage kørekort ved Wisth køreskole. Altid godt humør og sjove snakke. Mega fedt med hurtigt forløb. Alt i alt en kæmpe anbefaling🎉👍🏼

Kontakt for tilmelding

Udfyld kontaktformularen her, så jeg kan kontakte jer